Marie Lødrup Bangs fortegnelse over I. C. Dahls malerier nr. 52.

Dette maleri er et klassisk eksempel på Dahls “nordiske landskaber” fra hans tid i Danmark, hvor han var i årene 1811–1818. Dahl var på dette tidspunkt meget inspireret af de gamle barokke mestre, som han studerede i de store samlinger i København - i særdeleshed i Det Kongelige Kunstkammer (senere Statens Museum for Kunst). Betegnelsen “Nordisk landskab” dækker over et imaginært, men for Dahl grundlæggende norsk landskab. Lødrup skriver følgende om maleriet: “The contrapostal grouping of the features in the different picture planes derives from the baroque landscapes Dahl could study in the great collections in Copenhagen” (Marie Lødrup Bang, "Johan Christian Dahl 1788–1857, Oslo 1987, s. 47).

Proveniens: Auktionsdirektør Johan Christian Fick (1788–1864). Den danske kunstsamler Benjamin Wolff (1790–1866) i hvis efterkommeres eje maleriet har været indtil i dag.

Kunstsamlerne J. C. Fick og Benjamin Wolff kendte I. C. Dahl personligt. Benjamin Wolff var svoger til og ven med maleriets første ejer auktionsdirektør J. C. Fick. Fick stiftede i 1825 Kunstforeningen i København i samarbejde med blandt andre kunsthistorikeren N. L. Høyen, arkitekten G. F. Hetsch og malerne C. W. Eckersberg og J. P. Møller. Benjamin Wolff grundlagde sin formue som ostindienkøbmand i Calcutta i årene 1817–1828. Tilbage i Danmark køber han i 1830 herregården Engelholm og senere Grevensvænge ved Mogenstrup. Han blev i 1832 med Juliane Lovise Sneedorff. I. C. Dahl gæstede Engelholm adskillige gange. I første omgang under den foregående ejer P. B. Petersen, hvor han i sommeren 1814 opholdt sig på herregården. Dahl malede flere værker af landskabet omkring Engelholm blandt andet to på Statens Museum for Kunst fra 1814 og 1816, og han udviklede sit landskabsmaleri under opholdet. I 1844 var Dahl tilbage på godset under den nye ejer Benjamin Wolff – de to har højst sandsynligt kendt hinanden fra ungdommen – i Wolffs tegningesamling findes en blyantskitse fra Liselund på Møn fra ca. 1814, som han selv har betegnet: ”Den første Tegning af I. C. Fick, Resten af Udførelsen af Dahl” (Claus M. Smidt, ”Tegnekunst på Nivaagaard”, 1983, s. 5–11).