Statens Museum for Kunst, inventarnummer 1319, og nærværende maleri har samme motiv.I dette maleri ser man tydeligt Paulsens store inspiration fra Rembrandts lysbehandling. Som i langt de fleste af både Rembrandts og Paulsens figurbilleder er maleriets egentlige, naturlige lyskilde ikke defineret, men oplyser blot personernes hud, som om de lyste af sig selv i kontrast til den mørke baggrund. Med det delvis religiøse motiv taget i betragtning, fornemmer man dog, at der her må være tale om genskæret fra det mystiske, “guddommelige” lys. Maleriet tilhører en serie af malerier med scener fra den såkaldte Urhistorie i Det Gamle Testamente, som Paulsen koncentrerede sig om tidligt i sin karriere. Selvom maleriet er kaldt “Adam og Eva”, bærer det dog ikke de traditionelle symboler som slangen og figenbladene. Det kan derved ligesåvel opfattes som en mere almen skildring af forholdet mellem mand og kvinde.