One of the most important letters in this collection is a letter by Hans Christian Andersen from one of his travels to Germany in 1855 to his close friend Henriette Collin. In the letter he describes his efforts to meet her in Germany: “Ja, nu maa De da være i Wildbad! hvor glad er jeg at De valgte dette Sted og ikke Toeplitz, thi der er Cholera, ogsaa i Magdeburg, som De fløi forbi, griber den om sig! - Det har piint mig at vi ere reiste saa godt som med hverandre uden at mødes. Søndag den 22 Juli kom jeg fra Dresden til Leipzig hvor jeg traf Lose, han sagde mig at den collinske Familie overnattede i Wittenberg og gik derpaa over Leipzig, jeg løb fra Hotel til Hotel, men De var der ikke, jeg antog ogsaa at De var gaaet den kortere Vei til Wildbad, over Halle, Weimar Frankfurth & og saa reiste jeg til Hof og Nürnberg, her var Kongen og Dronningen, saasnart de hørte min Ankomst blev jeg tilsagt til Taffels oppe paa den gamle Borg, jeg blev saa hjerteligt modtaget, som var jeg en Ven, de vare mageløst elskværdige; om Aftenen gav Generallieutenant von/ Heilbronner et stort Bal for Majestæterne, jeg blev indbudt, saae Nürnbergs Ungdom, mødtes med den berømte Orientalist Hammer-Purgstall og havde det ganske godt, paa Reisen til München blev jeg kjendt af nogle engelske Familier og ordentlig gjort af, men jeg var ikke rask; hele Tiden, siden jeg hørte om Cholera er min Mave slet, og det er en Qval paa Jernbane! ¿ Den 26de om Aftenen var jeg her i München, et Brev fra Deres Svigerfader sagde mig at De gik over Nürnberg og München, næste Morgen lod jeg ”Fremdenliste“ komme og strax seer jeg i samme: Collin Ritter-Gutes Besitzer aus Dänemark, jeg fløi til Hotellet for at finde den riddergodslige Familie, og saa er de ”gestern abgereist“, jeg var nær ved at græde! [...]”.

The letter by Heiberg is interesting as a document of his relation with the young and upcomming Andersen and his guidance of him.